I fredags var Anne Knudsen som sĂĄ ofte før 1 ude med sin lettere sløve rive efter alle, der ikke indgĂĄr i “det store vi” med dertil hørende respekt for ejendomsretten og generel tilfredshed med det bestĂĄende samfund. Hun indleder med, hvad der i en bedre verden var en overflødig anerkendelse af ytringsfriheden. Hmm…
Hvis man anerkender menneskerettighederne, hvilket Anne Knudsen jo foregiver, giver det ikke mening at relativisere og hierarkisere dem. Menneskerettighederne betragtes vel som ubestridelige, som a priori strukturer i menneskets konstitution. Er ytringsfriheden vigtigere end artikel 6, der fremstĂĄr lettere overset i de politihandlinger, som Anne Knudsen hylder: “Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt”? Derudover er menneskerettighederne jo en “anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder,” hvorfor de som fundamentale menneskelige elementer er evige. Skal man absolut give dem en historie, springer 1948 i øjnene som ĂĄbenlyst pejlemærke for alle menneskerettighederne, hvorfor det igen er meningsløst at tale om “ældste.”
Continue reading →
