Posts Tagged: Anne Knudsen

Polemos / in Danish — No Comments
14
Jan 10

Del og Hersk

I lederen Kulturracisme 1 tager Anne Knudsen til orde i debatten om Lars Hedegaards efterhĂĄnden famøse pĂĄstand: “De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.” Til den omfattende stĂĄhej, denne udtalelse har afstedkommet, svarer Anne Knudsen:

“Hvis nogen efter en tĂĄr over tørsten havde forsøgt sig med at lancere pĂĄstanden om, at de missionske boller deres døtre tykke, eller at førtidspensionister driver hjemmebordeller med mindreĂĄrige, som et seriøst indslag i debatten om noget som helst, havde alle og enhver trukket pĂĄ skuldrene over det rablende fjols, uanset hvilken forening han eller hun var formand for. Men adskillige fuldvoksne danskere har nu i ugevis seriøst beskæftiget sig med Lars Hedegaards pĂĄstand fra denne skuffe.

Anne Knudsen mener altsĂĄ, at Lars Hedegaard har været udsat for en noget pedantisk behandling, der ikke var tilkommet nogen anden i en lignende situation. AltsĂĄ udgør “adskillige fuldvoksne danskeres” barnlige reaktion en overfølsomhed over for enten Lars Hedegaard eller enhver kritik af Islam. Dette argument er tidligere fremført af Søren Krarup:
Continue reading →

  1. Weekendavisen nr 01 – 8. januar 2010 ↩
All things theory / Housekeeping / Polemos — No Comments
13
Jan 10

What matter who’s speaking?

A friend recently questioned the use of the personal pronoun “we” on aleph.dk. The question was posed on a rather bacchanalesque occasion, so the debate soon wandered off and finally had to sit down against a wall somewhere. In order to actually answer the very interesting question of personal pronouns, however, it would be pertinent to quote Beckett: “Qu’importe qui parle, quelqu’un a dit qu’importe qui parle” 1

There is a funny double entendre in the French original, which is sadly lost in translation. The sentence has three members. The first one is perceived as a question even though it has no question mark. The second member states that someone said something, this something being the third member. The ambiguity arises in this last member, which can be read as both a direct and an indirect quotation. Either someone repeated the question in the first member – “What matter who’s speaking” – or someone said that, in fact, it matters who is speaking.
Continue reading →

  1. Beckett’s own English translation goes as follows: “What matter who’s speaking, someone said what matter who’s speaking.” ↩
Polemos / in Danish — No Comments
5
Jan 10

Anne Knudsens juleevangelium

Anne Knudsen

Anne Knudsen indleder sit juleevangelium – sin sædvanlige tilsvining af alle, der ikke smertefrit træder den gode produktive borgers sko og marcherer i takt med “det store vi” – med et julemysterium: Hvordan kan det være, at der ĂĄr efter ĂĄr bliver flere værdigt trængende, nĂĄr arbejdsløsheden stadigt er lav. Det mystiske ved mysteriet er naturligvis ikke selve mysteriet, som ikke er et mysterium, men proklameringen af mysteriet. Mysteriet har jo rent faktisk mulige forklaringer, men som sædvanlig foretrækker Anne Knudsen at insinuere uforklarlighedens utilladelighed, ligesom hun afviser “forvildede unge” og “moraliserende lovovertrædere”, fordi muligheden af, at de skulle have legitime motiver, ligger uden for den tidligere antropologiske forskers fatteevne 1.

Julemysteriet er naturligvis relateret til gaven: “Riges omsorg for fattige mennesker er imidlertid en af de dyder, den moderne velfærdsstat har gjort en del for at udrydde; man fandt det nemlig uværdigt, at private fattige skulle (eller bare kunne) sige tak til private rige.” Statens gavegiveri er sĂĄledes “endnu et skridt pĂĄ vejen væk fra det personlige ansvar og frem mod staten som det eneste voksne samfundsmedlem.” Den patroniserende stat skal altsĂĄ afløses af de riges patronat. I stedet for en eftergivende stat skal de fattige børn fĂĄ en anden kærlighed at føle.
Continue reading →

  1. se evt. indlæggene Muligheden af en anden verden og Dyr og dyr – angivelighedens pris ↩
Polemos / in Danish — 1 Comment
22
Dec 09

Muligheden af en anden verden

I fredags var Anne Knudsen som sĂĄ ofte før 1 ude med sin lettere sløve rive efter alle, der ikke indgĂĄr i “det store vi” med dertil hørende respekt for ejendomsretten og generel tilfredshed med det bestĂĄende samfund. Hun indleder med, hvad der i en bedre verden var en overflødig anerkendelse af ytringsfriheden. Hmm…

Hvis man anerkender menneskerettighederne, hvilket Anne Knudsen jo foregiver, giver det ikke mening at relativisere og hierarkisere dem. Menneskerettighederne betragtes vel som ubestridelige, som a priori strukturer i menneskets konstitution. Er ytringsfriheden vigtigere end artikel 6, der fremstĂĄr lettere overset i de politihandlinger, som Anne Knudsen hylder: “Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt”? Derudover er menneskerettighederne jo en “anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder,” hvorfor de som fundamentale menneskelige elementer er evige. Skal man absolut give dem en historie, springer 1948 i øjnene som ĂĄbenlyst pejlemærke for alle menneskerettighederne, hvorfor det igen er meningsløst at tale om “ældste.”
Continue reading →

  1. se evt. vores sidste svada mod Anne Knudsen her ↩
Polemos / in Danish — No Comments
15
Nov 09

Dyr og dyr – angivelighedens pris

A bit of criticism in Danish:

Fra tid til anden støder man på udsagn, der i struktur og indhold er så vildfarne, at man næsten ikke orker at løfte pegefingeren til opbyggelig retningsangivelse mod fornuftens åbenbart svært navigerbare sti, men blot i mat stilhed græmmes over det velunderbyggede standpunkts devaluering til fordel for en polemisk mauvaise foi. Når denne tilmed stolt stilles til skue i Weekendavisen på lederplads – hvilket den jo desværre gør med jævne mellemrum – bør den rette finger dog alligevel med dertil passende gestus indikere den kejserlige nøgenhed.

I indlægget ”Dyr og dyr” præsenterer Anne Knudsen på ublu maner sin polemiske retningssans i allerførste sætning: ”Mink er blevet dyreaktivisters foretrukne demonstrationsdyr.” Først og fremmest bør det bemærkes, at AK formentlig henviser til dyreretsaktivister eller dyreværnsaktivister. ”Dyreaktivister” såvel som ”demonstrationsdyr” synes at være lidet poetiske neologismer, der ikke udtrykker andet end skribentens uvilje mod sit emne. Dernæst dette ”blevet … foretrukne”, der med polemisk snilde skal fremvise aktivismens objekt som uden videre omskifteligt alt efter mode og tendenser og dermed afbilde en aktivisme uden substans. Påstanden om rebeller uden egentligt forehavende underbygges på hul vis i omtalen af minkfarmene, hvor aktivister ”angiveligt har fundet dyr, der ikke blev behandlet efter forskrifterne.” Har AK mon set videooptagelserne af de angivelige rædsler? I så fald må hun da medgive, at det er som så med ”angiveligheden”. Skulle ”angiveligheden” derimod komme af lederens forfatning før Operation X tirsdag d. 27. eller AKs manglende ønske om at komme angiveligheden til livs, er det vel atter en demonstration af førnævnte mauvaise foi.
Continue reading →