Del og Hersk

I lederen Kulturracisme 1 tager Anne Knudsen til orde i debatten om Lars Hedegaards efterhĂĄnden famøse pĂĄstand: “De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.” Til den omfattende stĂĄhej, denne udtalelse har afstedkommet, svarer Anne Knudsen:

“Hvis nogen efter en tĂĄr over tørsten havde forsøgt sig med at lancere pĂĄstanden om, at de missionske boller deres døtre tykke, eller at førtidspensionister driver hjemmebordeller med mindreĂĄrige, som et seriøst indslag i debatten om noget som helst, havde alle og enhver trukket pĂĄ skuldrene over det rablende fjols, uanset hvilken forening han eller hun var formand for. Men adskillige fuldvoksne danskere har nu i ugevis seriøst beskæftiget sig med Lars Hedegaards pĂĄstand fra denne skuffe.

Anne Knudsen mener altsĂĄ, at Lars Hedegaard har været udsat for en noget pedantisk behandling, der ikke var tilkommet nogen anden i en lignende situation. AltsĂĄ udgør “adskillige fuldvoksne danskeres” barnlige reaktion en overfølsomhed over for enten Lars Hedegaard eller enhver kritik af Islam. Dette argument er tidligere fremført af Søren Krarup:

“Jeg tager hele historien som et vidnesbyrd, om den position Trykkefrihedsselskabet har fĂĄet i offentligheden, som har generet sĂĄ mange fra venstrefløjen og – hvad skal vi sige – den kulturradikale mediemafia. Man ønsker for enhver pris at fĂĄ ram pĂĄ dem” 2

Mon ikke Anne Knudsens begreb om Kulturracisme udspringer af en tilsvarende irritation over den evigt besværlige og moraliserende kulturradikalisme, som den opfattes af pastor Krarup?

“Naragtigheden ved det hele” kommer ifølge Anne Knudsen af, at de “fuldvoksne” og “velmenende mennesker” drager i felten for at proklamere, at Lars Hedegaard tager fejl – “Muslimer voldtager ikke deres døtre” –, hvorved de udbreder den fordrukne tĂĄbelighed i bĂĄde tid og rum. Lars Hedegaards ytringer skal tilsyneladende – af hensyn de omhandlede grupper naturligvis – bare ties ihjel.

Sædvanen tro synes Anne Knudsen at have misforstĂĄet et eller andet. Skulle et fordrukkent fjols lancere tĂĄbeligheder med tĂĄrevædet blik rettet mod flagstangen hjemme bag ligusterhækken, er det trist, men mĂĄske ikke ĂĄrsag til stor stĂĄhej. NĂĄr formanden for Trykkefrihedsselskabet udtaler sig tĂĄbeligt om “ideologien bag Islam,” optræder han derimod som nøgledeltager i en debat, der tidligere har haft muhammedtegningerne som bidrag: Hvad har man ret til og hvad kan man tillade sig at sige om andre? NĂĄr lederstaben i DF derefter gĂĄr ud og støtter op om det fordrukne vrøvl, er der rent faktisk tale om en politisk debat. Det fordrukne vrøvl bliver gentaget pĂĄ parlamentarisk niveau.

NĂĄr de “velmenende mennesker” drager i felten er det sĂĄledes ikke for at sige, at Lars Hedegaard er fuld af løgn, men for at pointere, at prominente kræfter rent faktisk finder den slags udtalelser legitime. Det er ikke en afvisning af udsagnet, der for ethvert rationelt mennesker annullerer sig selv, men en kritik af de instanser, som proklamerer udsagnets sandhed 3.

Ifølge Anne Knudsen er “de arme muslimer”, der nu lider under det fordrukne udsagns evindelige gentagelse i medierne, gidsler i oppositionens forsøg pĂĄ at splitte VKO-regeringen og dermed øge sine chancer for sejr i et kommende folketingsvalg. Muslimernes “angivelige venner” forsøger altsĂĄ en gang Del og Hersk uden hensyntagen til de muslimske ofre. SpørgsmĂĄlet er, om ikke det snarere er Anne Knudsen, der forsøger at delegitimere den “velmenende” kritik generelt? Den “moraliserende” afstandtagen er jo ikke Anne Knudsens kop te. Den vover nemlig at stille sig uden for “det store vi” og pĂĄstĂĄ muligheden af andre fællesskabsformer. Kulturracisme?

  1. Weekendavisen nr 01 – 8. januar 2010 ↩
  2. Citeret i Politiken ↩
  3. Jf. evt. et udvalg af DF’s reaktioner som gengivet i Politiken:

    »Når han skriver det, så er det fordi, han har noget belæg for at vide det«, siger Søren Espersen.

    Når man kommer med så grove beskyldninger som voldtægt, bør man så ikke have sine beviser i orden?

    »Det er jeg sikker på, at han har«, siger Søren Espersen.

    Dansk Folkepartis folketingsmedlem Søren Krarup siger til Berlingske Tidende, at Lars Hedegaard har »fuldstændigt ret«.

    ↩

Related posts:

  1. Anne Knudsens juleevangelium Anne Knudsen indleder sit juleevangelium – sin sædvanlige tilsvining af...
  2. Dyr og dyr – angivelighedens pris A bit of criticism in Danish: Fra tid til anden...
  3. Muligheden af en anden verden I fredags var Anne Knudsen som så ofte før 1...

Related posts brought to you by Amazon plugin.

blog comments powered by Disqus